Teologi

Vi er en del af den danske folkekirke. Og det betyder blandt andet, at vi er en luthersk kirke. I den danske folkekirke har man siden reformationen defineret sin tro med udgangspunkt i fem bekendelsesskrifter: den apostolske trosbekendelse, den nikænske trosbekendelse, den athanasianske trosbekendelse, den augsburgske bekendelse og Luthers lille katekismus. Du kan ved at klikke på følgende link, læse hvad der står i bekendelsesskrifterne: http://www.folkekirken.dk/tro-og-liv/folkekirkens-bekendelsesskrifter/

Udover at være en folkekirke er vi også medlemmer af ELUVA (foreningen af Evangelisk Lutherske VAlgmenigheder i Danmark) og vi er tilknyttede ELN (Evangelisk Luthersk Netværk).
ELUVA er et fællesskab af 10 valgmenigheder, som ligger spredt rundt omkring i Danmark. Formålet med ELUVA er at være en paraplyorganisation i forhold til valgmenighederne, samt støtte og inspirere i menighedsliv og tro.
ELN er et bredere fællesskab. Det er både en forsamling af enkeltpersoner, menigheder og menighedslignende fællesskaber. ELN er også en paraply og en stemme udadtil. ELN er en forening, der tilbyder inspiration, støtte, udfordringer, tilsyn, vejledning etc.

Der er blevet udformet et dokument i ELN-regi, som kaldes Odense-erklæringen. ELUVA har som forening tilsluttet sig dette dokument. Odenseerklæringer er en præcisering af, hvordan man forstår sig som både bibeltro og luthersk. Bibelen er den øverste normgiver for liv og lære. Og i de fem førnævnte bekendelsesskrifter finder vi udtrykt, hvordan vi forstår og udlægger skriftens lære. Odense-erklæringer er både en stadfæstelse og en aktualisering af de klassiske lutherske bekendelsesskrifter.

Du kan downloade og læse Odense-erklæringer her: http://www.luthersk-netvaerk.dk/index.php?option=com_docman&task=doc_download&gid=48&Itemid=31